BEHANDLER LOKALE
BEHANDLERLOKALE MED VENTEVÆRELSE
Nu er et tidligere erhvervslokale indrettet som behandlerrum, der består af selve behandlerlokalet på 14,5 m2 og et venteværelse på 9,50 m2 – samlet 24 m2.
Disse faciliteter er skabt for at imødekomme behovene hos behandlere som massører, akupunktører, zoneterapeuter, fysioterapeuter, psykologer, parterapeuter og coaches.
Funktionelt og indbydende behandlerlokale
Behandlerlokalet er udstyret med en massagebriks, en behagelig samtalestol og en arbejdsplads til behandleren. Indretningen er stilfuld med planter, kunst på væggene og hyggelig belysning, der skaber en rolig atmosfære for både behandler og klient.
Hvis du har dine egne remedier, er du velkommen til at tage dem med. Ved længerevarende aftaler kan vi opbevare dine effekter, så du slipper for at transportere dem hver gang.
Smuk beliggenhed med natur og maritim stemning
Lokalet ligger på 1. sal og byder på en skøn udsigt til både Køge Å, der slynger sig forbi Værftet, og den gamle Køge Havn, som stadig vidner om områdets historiske maritime liv. Den rolige placering skaber en afslappende ramme for dine behandlinger.
Fleksibel booking – lej efter dit behov
Konceptet giver dig mulighed for at booke lokalet i både korte og lange perioder. Hvis du netop har fået nye klienter, men endnu ikke har faste faciliteter, kan du hurtigt booke et behandlerrum hos os.
Venteværelset er indrettet med komfortable stole og hyggelig stemning, så dine klienter kan slappe af, mens de venter på deres behandling.
Gode transportmuligheder og parkering
Værftet ligger blot fire minutters gang fra Køge Station, hvilket gør det nemt for både behandlere og klienter at komme hertil med offentlig transport. Der er desuden gode parkeringsmuligheder hele vejen rundt om bygningen.
For elbilsejere er der Clever ladestandere (300 kW) mindre end 100 meter fra Værftet, så du eller dine klienter nemt kan lade bilen, mens behandlingen foregår.
Nem adgang og tilgængelighed
Lokalet er placeret på 1. sal uden elevator. Behandlinger, der udelukkende kræver samtale, kan dog afholdes i vores mødelokale „LASTEN“ i stueetagen. Hvis du har brug for denne mulighed, så kontakt os og vi finder en løsning.
Alt inkluderet i lejen
Lejeprisen inkluderer vand, varme, rengøring og 1 Gb fiber-internet. Hvis du bliver en fast bruger, får du elektronisk adgang til bygningen, så du selv kan låse dig ind ved booking.
Lokalet har adgang til et fuldt udstyret køkken samt to toiletter på samme etage.
Har du spørgsmål eller ønsker du at booke et behandlerrum?
Kontakt os på e-mail: Behandler@Vaerftet.biz
PRISER OG FLEKSIBILITET
Der er ingen bindingsperiode! Du betaler kun for den periode, du booker, og modtager en faktura fra Værftet til dit regnskab.