VÆRFTET - FØR DET BLEV KONTORHOTEL
Historien omkring hvorfor Lars egentlig startede Værftet som kontorhotel og kontor fællesskab, begynder faktisk ikke på Værftet, men lige udenfor på kajen. Der hvor den smukke husbåd Oldenburg ligger og vugger i sine fortøjninger. Oldenburg var sat til salg i efteråret 2017 af ægteparret Ove og Lis, som selv havde fået forkortet skibet fra 50 til 33 meter, og ombygget det til husbåd en del år tidligere.
Husbåden Oldenburg foran Værftet
Oldenburg, som er en gammel tysk flodpram, blev bygget i 1908, og har primært sejlet med gods på de tyske kanaler, i forrige århundrede.
Skibet rummer hele 120 kvm, og blev i 1993 købt af Greenpeace, som sejlede den, og brugte den til repræsentative formål!
I 2000 blev den købt af de nu tidligere ejere Ove og Lis, som stod for ombygningen af skibet til beboelse, hos Jochen Dunker, Toft Bådebyggeri i Egernsund. Ove og Lis sejlede i deres ferier Danmark rundt med Oldenburg, og blev beundret af sin omverden og omtalt i en del medier, blandt andet Jyske vestkysten, JP Bolig, Bådmagasinet og Sejleravisen.
Det er svært at spå om fremtiden, og hvem ved om Oldenburg igen en dag skal på nye eventyr.
Indtil videre bliver den i hvert fald liggende, til glæde for alle de som vil leje vores attraktive mødepakker – ellers læs om hhv. mødelokaler, kursuslokaler og vores konferencesal. Ligesom de lejere der har kontorpladser på vores kontorhotel. Samt de der henter post via vores adresseservice / brevservice, eller bruger vores “kontor for en dag” koncept!
Salen - Den gamle bådehal
Sådan så den gamle bådehal ud, inden jeg overtog den i juni 2018, og indrettede den som kontorhotel og konferencesal. Vi har en meget unik mødesal, når man kigger på Køges andre kontorhoteller, og uanset om du bruger vores co-working faciliteter, de billige mødelokaler eller har lejet én af vore kontorpladser, så kommer du ind ad døren til højre i billedet og står i Salen, som vi kalder den tidligere bådehal.
Ude til venstre i billedet ses døren ind til vores mødelokale “Lasten“, som i gamle dage var et værksted med tunge maskiner, hvilket det elektriske bærer præg af den dag i dag.
Kontor fællesskab Værftet er også kendt for sit store østvendte “New Yorker vindue“, som giver Salen et helt særligt lysindfald, og nogle utroligt smukke morgener oppe på Broen, for kontorhotellets lejere.
Salen er altid lun og rar, pga. de mange radiatorer som blev monteret af Herfølge VVS der var lejere af Værftet før det blev til Kontorhotel.
Broen
Broen på Værftet er nok den del af huset som har undergået de største forandringer, siden Lars overtog Værftet i 2o18. Det du ser på billedet er i dag 5 eksklusive kontorpladser, med udsigt ned til Salen. Vi har fået monteret et trådnet med planter, imellem gangen og ned til køkkenet, og fået hængt nogle gamle filmlamper op over de 5 skriveborde. Se denne video, som viser Broen i dag.
Efter Broen kommer Messen, vores køkken og mødelokale, som du kan se indgangen til i baggrunden til højre. Ovre til venstre vore 2 toiletter, det ene med bad, og lige foran dem, den gamle Thrigekran fra Odense, som stadig fungerer og som var rygraden i det gamle bådeværft.
Og yderst til venstre ser I udsigten over Køge Å, som er unik for os, blandt kontorhoteller i Køge. Alle på Broen har denne mageløse udsigt, og den kan blive din – for vi har kun 2 ledige pladser tilbage på Broen – så er Værftet fyldt op med kreative mennesker.
Å-bassinet
Værftet ligger i Å-bassinet, også kalder Inderhavnen. Som I kan se i baggrunden af billedet, så ligger vi lige ved indsejlingen til Å-havnen, som udgøres af den ikoniske Blå Bro, som sejlerne får rejst, når de skal ind og ud af havnen.
I kan også se den smukke husbåd Oldenburg, der som tidligere beskrevet ligger og vugger lige foran Værftet.
Å-bassinet rummer stadig et par gamle, aktive fiskerbåde, som ofte om morgenen stævner ud for at søge fangsten på Køge Bugt.
Blandt kontorhoteller har Værftet en unik udsigt over Å-bassinet fra alle vores kontorpladser og er ét af de smukkest beliggende erhvervslejemål Køge.
Det har firmaer som bla.a BoFinans, Advania, Tivilo, Oema, Wzrd og DFM fundet ud af 😉
Kontoret - Det gamle limloft.
Kontorhotel Værftet består idag primært af 2 etager, Dækket i stuen, og Broen på 1. sal, som begge huser ialt 11 åbne kontorpladser. Men vi har også 2 lukkede kontorer, hvoraf det største af dem, kaldet Kontoret, i gamle dage var Værftets “limloft”.
Her stod et langt bord fra det fjerneste vindue og hele vejen igennem kontoret. Og når der ikke blev limet dele til skibe og bygninger, så fungerede lokalet som Værftets frokoststue.
Kontoret har den smukkeste udsigt over Køge Å, og døren til højre i billedet, vender lige ned til vores konferencelokale og resten af Værftets kontorfællesskab.
Den ikoniske "Blå Bro".
Lige foran vores Kontorfællesskab Køge, møder man ét af Køges seværdigheder: “Den Blå Bro“. Broen forbinder Køge by med den nye bydel Køge Kyst, som er bygget ud mod Køge Bugt.
Broen kan hæves og sænkes hvis man har nøgle til det, og var heldig i sommeren 2018 at kunne lave en highspeed video af den fra da en båd sejlede under.
Til venstre i billedet skimtes Hjemmeværnets en krydser, og i baggrunden kan man se den modsatte kaj, med alle dens restauranter og caféer. Billedet er taget fra vinduet i vores populære Fælleskontor, som har plads til 3-5 personer med uforstyrret arbejdsro.
Bådekranen foran Værftet.
I gamle dage, da Værftet var aktivt som bådeværft. havde man jo brug for at løfte skibene fra vandet og op på kajen. Og til det fandtes der den gamle kran, som I kan se på billedet.
Kranen blev dog fjernet nogle år før der blev Kontorhotel på Værftet, og idag bruges havnekajen primært af husbåden Oldenburgs ejere til flotte planter, og som rekreativt område for Værftets beboere.
Og hvis man lukker øjnene, og tænker tilbage på Værftets aktive tid, så kan man mellem lyden af stemmer fra mødelokaler, co-working og kurser, også høre de gamle Værftsarbejdere råbe til hinanden. Og mon ikke et par eder og frække historier også har fundet vej 🙂
Køkkenet - nu Messen på Værftet
Her spiste de gamle værftsarbejdere deres frokost og mangen en sørøverhistorie har sikkert været fortalt her. Vi har døbt lokalet Messen, og ud af de 3 mødefaciliteter som Værftet har at byde på, så er dette den mellemste størrelse, og kan med sine 25 m2 rumme op til 20 personer.
Som man kan se til venstre i billedet, så er der en lille bar ind imod selve køkkenet, hvor Værftet råder over både køl, frys, komfur, mikroovn og opvaskemaskine, så Værftets lejere kan tilberede deres frokost på bedste vis.
Fra Messen er der en skøn udsigt udover Køge Å, og man kan tydeligt se omridset af Hotel Niels Juel, som i dag hedder Zleep Hotel Køge.
Messen er, i al beskedenhed, og ét af de bedste kursuslokaler Køge. Med lokalets fine udsigt, Værftets 4 min. gang fra S-Toget og vores gode standard af AV udstyr, tør vi godt byde alle der søger et godt kursuslokale Køge, indenfor.
Mødelokale "Lasten" - Det gamle værksted
Det er svært at tro, at det på billedet i dag er tryllet om til vores ofte benyttede og udlejede mødelokale, Lasten.
Med dets 12 siddepladser er det perfekt til mange slags møder! Og med både AV og et stort whiteboard, bruges det også som kursuslokale.
Man kan godt forestille sig at der her i gamle dage er blevet både smedet, savet, hamret og banket.
Fra Lasten kigger man lige ud i den gamle Bådehal, dvs. vi har monteret både en dør og et gardin, så man kan holde sit møde helt i fred og 100% diskret.
Så hvis du søger et mødelokale Køge, med charme, god AV, stort whiteboard og med plads til 12 godt siddende deltagere – så er Lasten på Værftet det du skal booke!